
Opskrifter på sæbeboblevand
Der findes mange forskellige opskrifter på sæbeboblevand. Her er to gode opskrifter.
Sterling Johnsons boblevand:
- 1 l vand (helst destilleret vand, demineraliseret vand eller regnvand)
- 8 dl Bubbles (færdiglavet boblevand, kan købes i BR-legetøj og Toys 'R' Us)
- 1 dl opvaskemiddel (helst mærket Fairy ultra original)
- 1 dl glycerin (Kan købes i Matas)
Denne blanding er bruges af den amerikanske sæbeboblekunstner Sterling Johnson. Vi bruger hovedsagligt denne blanding fordi den er god til næsten alle typer af bobler og bobletricks.
Experimentariums boblevand:
- 1 dl opvaskemiddel (af mærket Fairy ultra original)
- 2 spsk. glycerin (Kan købes i Matas)
- Fyld op med vand til du har to liter
Experimentarium anbefaler denne blanding som er billig og ganske udmærket.
Man kan også vælge at købe færdige bobleblandinger i legetøjsforretninger. Det er noget dyrere og vi mener ikke at de er helt lige så godt som Sterling Johnsons boblevand. Til gengæld bliver det ikke så hurtigt dårligt, og man slipper for selv at blande.
Hvorfor virker mit sæbevand ikke?
Her er nogle af de ting som kan have indflydelse på boblerne.
Sæbevandet
Der er stor forskel på opvaskemidler! Vi anbefaler Fairy Ultra Original (og ikke andre varianter af Fairy). Dette mærke blev fundet bedst i en test Experimentarium lavede for nogle år tilbage.
Jo blødere vandet i en blanding er, jo bedre. Man skal altså undgå at bruge vand med meget kalk. Det er derfor vi anbefaler at man bruger destilleret vand, demineraliseret vand eller regnvand.
Lav din blanding i en ren beholder, ellers får du en uren blanding som måske ikke virker.
Lad blandingen stå i en lukket beholder (for at undgå fordampning) i et døgn inden blandingen skal bruges. Så virker den optimalt. Herefter vil den blive dårligere over tid.
Vejrforhold
Tør luft ødelægger boblerne. Lav derfor helst sæbebobler hvor luftfugtigheden er høj. Hvis boblerne hurtigt sprænger selvom du ved at din blanding er god, så kan det meget vel skyldes tør luft.
Højt solskin kan også få boblerne til at sprænge. Hvis du laver bobler udenfor i høj sol og boblerne sprænger, så søg ind i skyggen.
Undgå skum
Skum består af en masse små bobler. Hvis du bruger vand med mange bobler komme din store boble til at indeholde en masse små bobler, hvor de alle har en risiko for at springe, hvilket vil springe den store boble. Derfor bør man fjerne alt skum fra overfladen af sin blanding inden man laver en boble.
Redskaber/Metode
Hvis boblerne driller selv om du har overholdt alt det ovenstående, kan der være kemikalier eller andre stoffer i luften, der ødelægger dine bobler, og eller er det muligt at der er noget galt med din teknik eller de redskaber du bruger til at lave bobler med. Se vores anbefalinger af redskaber og teknik.







